Nyheder

Af Lars Kjær

Resumé:
Gennem 20 år i vejbelysningsbranchen har jeg oplevet overgangen fra proprietære, lukkede systemer til åbne, standardiserede løsninger. Denne artikel giver personlige erfaringer med styring af vejbelysning, hvordan standarder skaber frihed, og nye teknologiers betydning for energibesparelse, tryghed og biodiversitet.

En personlig rejse fra proprietære fælder til åbne muligheder

Efter 20 år i vejbelysningsbranchen, hvor jeg har haft hænderne nede i alt fra komponent- og armaturdesign til udvikling af avancerede styresystemer, har jeg fulgt branchens store udvikling fra første parket. I perioden fra 2011 til 2020 var der stor aktivitet omkring såkaldte proprietære systemer til intelligent vejbelysning. Vi var mange, der blev grebet af muligheden for at styre lyset intelligent, men mange af systemerne viste sig at have deres begrænsninger.

Nogle kommuner var modige, gik tidligt i gang og fik høstet flotte energibesparelser – mange af systemerne er stadig i drift og leverer resultater. Men for mange blev den manglende standardisering og lukkede teknologier en fælde: Systemerne kunne ikke tale sammen eller videreudvikles, og det betød, at flere projekter gik i stå, uden at den store gevinster blev realiseret. Det var frustrerende for både kommunerne og alle os, der arbejdede med løsningerne.

Standardisering – en befrielse for kommunerne

Det var et markant skifte, da europæiske standarder begyndte at vinde indpas i Danmark. Det har været en fornøjelse at følge processen og se, hvordan det løser mange problemer for både slutbrugere og producenter. De nye lysstyringssystemer, som overholder standarderne, kan nemlig håndtere både ældre og nye kommunikationsformer inden for én og samme front-end.

Zhaga-standarden er blevet belysningsbranchens svar på Edisons pærefatninger: nu handler det blot om at kunne klikke komponenter sammen – LED-boardet, strømforsyningen og det standardiserede kommunikationsinterface. Det gør det meget nemmere at udvikle, opgradere og servicere fremtidens vejbelysning.

Samtidig har standarder som Zhaga-DALI (D4i) åbnet for, at styringssystemer nu kan samle detaljeret data om f.eks. strømforbrug, varmeforhold, installationsdato og produkternes unikke varenummer. Dermed er hele branchen blevet mere databaseret, og vi undgår at arbejde i blinde.

Fremtidens styring – frihed og fleksibilitet

I dag foreslår jeg altid, at kommuner stiller krav om Zhaga-sokkel på nye armaturer. Det sikrer frihed til at vælge og senere opgradere eller skifte styringsudstyr – uden at være bundet til én leverandør eller ét økosystem.

De klassiske lokale kommunikationsnetværk på 2,4 GHz og 868 MHz er ved at blive overhalet af nye teknologier som:

·       LoRaWAN: Trådløst energibesparende netværk, etableret af eksterne leverandører, som knytter sensorer og armaturer sammen på tværs af byen.

·       4G LTE: Giver hvert lyspunkt et eSIM-kort og direkte adgang til mobilnetværket – prisniveauet er lavt (typisk omkring 10€ for 10 års data), til gengæld får man høj driftssikkerhed og frihed fra lokale radioforbindelser.

De nyeste Zhaga-controllere understøtter desuden MQTT-protokollen, der med et sikkert login giver adgang til både at modtage og sende data på tværs af styringsplatforme. Dette betyder i praksis, at kommunerne aldrig mere skal bindes til én bestemt softwareudbyder.

Kort forklaring:

·       LoRaWAN: Et trådløst lavenergi netværk for sensorer og lamper, typisk leveret af eksterne aktører.

·       4G LTE: Kommunikation direkte via mobilnetværket, hver lampe har sin egen forbindelse.

·       MQTT: En letvægts, åben protokol til hurtig og sikker dataudveksling mellem kontrolsystemer og armaturer.

Hvorfor styre vejbelysning – og hvorfor er det vigtigt?

Formålet med styring er ikke blot energieffektivitet, selvom det var startskuddet i sin tid. I dag handler det mindst lige så meget om at reducere lysforurening og understøtte biodiversitet. Vi skal sikre, at nattelyset ikke forstyrrer naturen, især i de timer, hvor mennesker alligevel ikke færdes.

Samtidigt må vi aldrig glemme trygheden og fremkommeligheden for byens borgere. Med nutidens armaturteknologi kan farvetemperaturen justeres digitalt – varm 2200K når gaden er tom og beskytte insektliv og flora, og klarere, hvidere lys (fx 3000K) når trafikken og dermed behovet for synlighed og tryghed stiger. Det har været enormt spændende som udvikler at se og bidrage til, hvordan ét armatur nu kan løse begge behov på én gang – teknologisk, bæredygtigt og driftssikkert.

Samarbejde for biodiversitet – vores fælles ansvar

Netop nu står vi som samfund overfor en biodiversitetskrise – noget, jeg som tekniker, rådgiver og branchemand ser det som vores pligt at bidrage til at løse. Jeg vil gerne give en særlig anerkendelse til Vejdirektoratet og de aktører, der har udarbejdet den nye HÅNDBOG for VEJBELYSNING ANLÆG OG PLANLÆGNING. Den giver kommuner konkrete anvisninger på minimumsbelysning og anbefalinger til at integrere hensyn til både energiforbrug og biodiversitet direkte i udbud og everyday drift.

Én ting er klar: farvetemperaturen skal ned. Som vi allerede gør det med telefoner og i moderne hospitalslys om aftenen, skal vi også vælge varmere lystemperaturer på vejene for at beskytte vores natur. Jeg oplever, at producenter og rådgivere står klar til at hjælpe – vi kan levere brede, spektrale LED-løsninger, minimere den blå andel (mest skadelig for dyr og insekter) og indføre zoneslukning, hvor lyset kun tændes, når det reelt er nødvendigt.

Alt dette kræver, at vi som branche og kommuner samarbejder og udnytter den teknologi og viden, vi allerede har. Det er vores fælles ansvar at balancere sikkerhed, komfort, økonomi og biodiversitet – og jeg ved, at de danske styrings- og belysningsproducenter er klar til at levere løsningerne.

Afslutning:
Gennem to årtier har jeg set både fælder og gennembrud i dansk vejbelysning. Med dagens åbne standarder, avancerede styring og et nyt fælles ansvar for naturen har vi flere muligheder end nogensinde før. Tiden er moden til at tænke både innovativt og ansvarligt. Hvis vi samarbejder og bruger teknologien klogt, kan vi i fællesskab skabe bedre rammer for både mennesker og biodiversitet på de danske veje.